Den 4. oktober var det kanelbullens dag. En svensk hyldest til den svenske kanelbulla. Jeg tjekkede lige op på om det fandtes i Danmark, men det gør det ikke. Mere om baggrunden kan i læse her: https://temadagar.se/kanelbullens-dag/ Og her er kanelbullens helt egen hjemmeside: http://kanelbullensdag.se/
Denne dag var det altså meningen at man skulle hylde kanelsnegle. Alle butikker havde dem billigt i bagerafdelingen med rosa perlesukker på, for det er jo også rosa måned, https://www.cancerfonden.se/rosabandet. Altså den måned hvor alle indpakninger i butikken bliver lyserøde og derfor giver en procentdel til brystcancerforskning.
Men vi fik ingen kanelsnegle. Jeg gad ikke blive bestemt over, så derfor bager jeg dem i aften. Basta!
Svenskere bager snegle i alle udgaver. Med kanel, uden kanel, med sukkersnask, med æble, med toscalåg, ja præcis på så mange forskellige måder som der findes folk som bager. Men der er aldrig nok snask i. Alle svenske snegle er en sorts tørt pliktbrød, præcis som en hvedebolle med skrabet minarine på. Selv gubben her hjemme siger at de bedste snegle jeg laver er de danske opskrifter.
Denne gang må i selv lede efter en opskrift, for jeg bakte på slump, men inspiration til rigtig snasket snask kan jeg give jer.
Det hele startede med en sukkertrængende kvinde som åbnede alle køkkenskabe for at finde noget godt. I køleskabet fandt hun en pakke gær langt over datoen. Madede den i lidt vand med en stor håndfuld sukker. Mens den stod og hyggede sig gik turen videre til tørvareskabet. Fandt en vaniljecreme på tetra som var tilovers efter en 40-års fødselsdag. Rørte den op med lidt bortglemt husk (Haha, så nu hvor dumt jeg formulerede det). Var bange for at det ikke blev fast, så rørte lidt ekstra pulver til kold vaniljecreme ud i det. Og så en del kanelpulver.
Ellers gjorde jeg bare helt som vanligt. Og resultatet blev fint. Og tilpas snasket. Mums.
