Nachos til aftensmad.

Ja det kan man altså godt hvis man er voksen, og dermed selv må bestemme.
Og det er vi jo begge. Heldigvis.

Da jeg lærte manden at kende, lærte han mig noget nyt. Ikke at jeg var meget for at prøve det, men siden da er det altid blevet lavet på den måde her i huset. Eller, altså i det gamle hus, for vi er jo lige flyttet ind.

Peberfrugten fandt jeg i fryseren, hvor der ligger små poser af frosne ditto,
som er parteret inden de blev for gamle og frosset ned.



Her er starten på hele retten. Og især det specielle jeg aldrig havde oplevet før.

 Så her i huset brunes farsen først på panden og købt krydderiblanding tilføjes efter anvisning på posen. Derefter smøres et ildfast fad ind i friskost, gerne pikant eller med krydderurter (det var altså dette ost jeg aldrig havde oplevet før, men det bliver virkelig godt). Farsen ligges ovenpå osten og fadet stilles i ovnen  på 200 grader, indtil osten bobler op i siden og bunden.

Imens arrangeres bjerge af nachos, hakket grønt og snask i lange baner. Nachos drysses med ost (hvis man er til det. Den skarpe læser vil opdage at det kun er den ene halvdel der er drysset) og lunes lidt til sidst i ovnen. Ud af fryseren hives 2 tortillas (pandekager) fra den rest, der blev levnet sidst der var sultne gæster til nachos. Disse lunes selvfølgelig også, men kun i meget kort tid, for ellers bliver de til knækbrød.

Snasken er et kapitel for sig selv, og især denne gang. Normalt laver jeg guacamole, hummus og tzatziki selv, men for en gangs skyld sprang jeg over hvor det var nemt og købte mig fra det. (Ja min stavblender er stadig v... Øhh nej skat, den er væk i flytterodet, den ligger ikke inde i skabet... Eller noget . Shhh.... ;D) Men det var bestemt med et spøjst resultat, og jeg gør det aldrig igen.

Hummusen vaar okay men manglede smag af hvidløg og olivenolie, og guacamolen var aldeles hæslig syrlig i smagen (og den ryger ud. Shh ikke sig det til Selina. Men jeg kender altså ingen heroppe endnu, som jeg eventuelt kunne prakke den på). Den der pineappelsalsa er heller ikke meget bevindt, den kan ikke finde ud af om den vil være en salsa eller en chutney. Så næste gang skal jeg nok lave det hele fra bunden igen.

Men så kom manden da i tanke om, (når nu han ikke spiser hummus og guacamolen var uspiselig, så kunne han jo lige...) at han have købt noget nyt snask for nyligt (impulsindkøb, det er dem der er dyre og fylder i skabet). Jeg havde jo læst på en eller anden blog om den her dejlige dressing, som nærmest var bacon på tube. Nej det er den så ikke, men nu er den prøvet, og manden mener den må testes på burgere snarest muligt.

Og den anden dressing er ikke den kebabdressing vores lokale svenske pizzaria bruger. Slet ikke. Og det var bestemt heller ikke den samme som vi fik fat i sidste gang, som var rigtig god. Øv.

Nå men alt spises og indtages på kryds og tværs som man lyster. Alt i alt blev det et noget spøjst måltid med skuffelser af format, og nu vil jeg så skynde mig at spise resterne fra igår.

Bon appetit!