fredag den 23. september 2011

Mors fisk i fad.

Da jeg var barn spiste vi meget fisk, fordi min far er fisker. Og denne ret er en jeg husker fra min barndom. Derfor hedder den bare mors fisk i fad. Jeg tror nok, den oprindeligt er fra en slankebog hun havde stående i reolen, men jeg laver den altid på slump, så det bærer min opskrift præg af.

Mors fisk i fad.

-Torskefileter eller anden hvid fast fisk, f.eks sej, som også er mere bæredygtig og billig. Brug dog ikke pangasius, da de er opdrættet på frygtelige havbrug og med elendig foder, så de er på ingen måde sunde. Brug så meget fisk som du forventer din familie spiser.
-Peberfrugt 2-3 stk.
-Løg 1-2 stk.
-1 dåse flåede og hakkede tomater.
-1 glas hvidvin. (eller syrlig æblejuice)
-Citronsaft.
-Salt, peber og paprika.
-Olivenolie.

Grøntsagerne rengøres og skæres i strimler. Steges let på panden i olien. Fisken ligges i et ildfast fad, dryppes med citron og krydres med salt, peber og paprika. Grøntsager hældes over, toamter hældes over (hvis du da ikke har hældt dem i panden), vin hældes over og fadet stilles i ovnen. 200 grader i ca 20-30 minutter. Samtidig tændes der for kartoffelgryden.
Prik i fisken, hvis den deler i fine flager er den færdig. Serveres som det er med kartofler til. Evt kan man hælde væden i en gryde og jævne med maizena eller røre lidt fløde i retten.

Manden fik kartoffelmos til. Selvfølgelig.

Bon appetit.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er glad for hvert et lille ord du har lyst til at skrive til mig.

TAK for at du tog dig tiden til at kommentere.
Det gør bloggen lidt sjovere.