torsdag den 15. september 2011

Baggrund for denne blog

At leve billigt (pga flytning og uden arbejde) kan ikke klares uden madplaner. Jeg forsøger at planlægge ca en uge frem i tiden, og derefter kun handle det der står på seddelen. Og med minimum 17 km til indkøbsmulighed, så er der jo også en del benzin sparet ved ikke at skulle ind at handle hver dag.

Jeg skal i morgen til samtale for anden gang om samme job, og håber på/regner med, at jeg de næste 4-6 uger er fuldtidsbeskæftiget. Og når nu jeg siger fuldtidsbeskæftiget, så mener jeg det. Jeg er nemlig flyttet til Sverige sammen med min mand, og her arbejder man fra 8.00 til 17.00. Dertil skal så ligges 60 km i transport. Derfor har jeg været igang med at planlægge lidt mad til de næste 10 dage. Og det har jeg lyst til at gøre til en blog. Så fremover vil jeg forsøge at ligge vores madplaner ud med jævne mellemrum, ind i mellem vil jeg skrive opskriften eller vise billeder af vore mad.

Madmæssigt er vi to ganske almindelige danskere med lidt stor hang til kød og bacon. Vi spiser lige i underkanten af grønt og fisk. Det meste fisk vi får er røget til frokost isteden for. Og så har vi ca en gang i ugen suppe, æggeret, pandekager eller grød. Vi bager selv en stor del af vores brød og kage. Og jeg er en stor tilhænger af stop spild af mad. Det er vi nødt til, når det skal være billigt. Så alle rester bliver gemt og spist ved et senere måltid.

Bon appetit.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er glad for hvert et lille ord du har lyst til at skrive til mig.

TAK for at du tog dig tiden til at kommentere.
Det gør bloggen lidt sjovere.