fredag den 1. marts 2013

LCHF??? Hvad er det egentligt???

På min fødselsdag skrev jeg dette indlæg, hvor jeg lovede at fortælle lidt om LCHF, som jo er en kosttankegang jeg forsøger at leve efter.

LCHF betyder Low Carb, High Fat. Altså få kulhydrater, meget fedt.
Det betyder at jeg skærer kulhydraterne væk fra min kost, og erstatter dem med fedt. Jeg spiser ingen kartofler, ris og pasta, ingen sukker, slik og kage, ingen kornprodukter, frugt og rodfrugter. Kort sagt ikke noget med mange kulhydrater i. Der imod spiser jeg gerne kød i alm mængder, grøntsager som har vokset over jorden, fede mælkeprodukter (creme fraise, fløde, smør og fed ost) og en del kokosolie.

En dagskost for mig er rimelig simpel. Omelet af 2-3 æg og ½ dl fløde stegt i rigeligt smør til morgenmad, en kødrest eller en dåse makrel med kogt æg til, og lidt grønt til frokost, og en kødret med stegte grøntsager til aftensmad. En del nødder og mandler eller skæreost med smør på til mellemmåltider og lidt hjemmebagt sukkerfrit kaffebrød i weekenden. Dertil serveres vand, danskvand og te med kokosolie i. Derudover tager jeg d-vitamin, probiotika, kröuterblut, hørfrøolie og en multivitamin og mineraltablet.

Der er flere forskellige retninger inden for LCHF. Nogle mener det er vigtigere at holde sig under 5 % kulhydrater, end hvad det er man spiser. For mig er det vigtigere at der ikke er tilsætningsstoffer i min kost. At det er en naturlig kost som også mine oldeforældre kunne få fat i. Jeg tror ikke på at vores krop har lært at nedbryde alle de menneskeskabte stoffer, som vi serverer for den idag.

Jeg gør det for at tabe mig, men også fordi jeg har opdaget, at jeg får det meget bedre på den kost.

2 kommentarer:

  1. Dejligt blogindlæg :)
    Jeg synes det lyder til at du har en rigtig sund holdning til LCHF. Hvad er det ved at være slank, hvis kroppen blot bliver en skraldespand til opbevaring af e-numre :)
    Det vigtigste må være at man er godt tilpas såvel på kort som lang sigt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette.
      Tak for din kommentar.
      Det er faktisk noget jeg har tænkt meget over, og for mig er det ikke de 20 g kulhydrater i døgnet der er vigtigt, hellere at det er ordentlig mad. Har jo planlagt at leve med dette længe/resten af livet, så derfor skal det være ordentlig mad.

      Slet

Jeg er glad for hvert et lille ord du har lyst til at skrive til mig.

TAK for at du tog dig tiden til at kommentere.
Det gør bloggen lidt sjovere.