fredag den 18. oktober 2013

Drikkevarer, den sjovere afdeling.

Efter at jeg havde skrevet gårsdagens blogindlæg, kom jeg til at tænke på at jeg jo lød voldsomt asketisk. Te, vand og til luksus lidt købedanskvand og vitaminvand. Det er jeg bestemt ikke. Det er egentlig ikke særligt ofte jeg drikker alkohol, men når jeg gør, så gør jeg det ordentligt. Der med være sagt, at i slet ikke vil vide, hvad jeg normalt indtager i løbet af en rigtig festaften, men hvilke slags må i gerne høre.

Jeg er gammeldags, så jeg drikker øl og flyversjusser. Og så drikker jeg meget gerne gul gajol (eller kopier deraf). Min veninde tvinger mig oftest til at drikke tequila, men det er bestemt ikke med min gode vilje. Ellers drikker jeg bare slavevodka med hvad der nu findes.

Men det er jo bare slet ikke særlig lchfagtigt, vel?
Så hvis jeg skulle vælge at være lchfagtig, og vælge at indtage alkohol på samme tid, så ville jeg vælge følgende:
  • Ren spiritus som vodka og rom med danskvand eller light sodavand til.
  • Tør rødvin. Ja det hedder det altså. Det betyder bare at det er surt, og derfor ikke påvirker dit blodsukker særlig meget. 
  • Tør hvidvin. Se ovenstående under rødvin. Det drikker jeg hellere end rødvin, fordi jeg ikke tåler rødvin. Jeg bliver fuld af ca ½ glas rødvin.
Et par ting der kan være godt at vide, når man drikker alkohol, mens man spiser lchf er f.eks, at de fleste ikke tåler alkohol særlig godt, mens de spiser kulhydratbegrænsede. Så pas på. Du bliver fuld af ingenting. Alkohol påvirker kroppen på en måde, så du bliver sulten. Og så er der jo altid lige et pizzaria på vejen rundt. Tag højde for det inden du tager af sted, spis max med fedt i løbet af dagen, og hav noget nemt klart hjemme i køleskabet, som du kan finde frem i en brandert. Kroppen forbrænder alkohol før den forbrænder noget som helst andet. Så du kan ryge ud af ketosen, men den kommer snart tilbage igen.

Det var vist alt jeg havde at sige om lchf og alkohol. Herfra skal lyde en lille fredagsskål i et glas beriger gløgg. Beriget som i ekstra snaps. Det er jo snart jul.

SKÅL.

5 kommentarer:

  1. "JACOB, FIX MIG LIGE EN DRING..... NU FOR SAUTEN ;) Jeg blev lige "tørstig" ... hahahaha

    SvarSlet
    Svar
    1. Hav nu din natmad klar inden du starter på det pjat, så du ikke laver noget uoverlagt, Ann.

      Slet
  2. Svar
    1. Hik selv, søde Vibe.
      I må snart få flyttet jeres røv her op ad, så vi kan hikke lidt sammen.
      Smukke billeder fra jeres tur. Dejligt at se i nyder livet.
      Kram til jer begge.

      Slet

Jeg er glad for hvert et lille ord du har lyst til at skrive til mig.

TAK for at du tog dig tiden til at kommentere.
Det gør bloggen lidt sjovere.